MyrthueLarsens tegner, Jesper Myrthue, har ad flere omgange bijobbet for Den Korte Radioavis på Radio 24syv.
Det var dog imponerende!
- Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm
Arbejdet for Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm har medført en række satiriske "svirpere", flere skænderier, et beskedent honorar, men ikke en undskyldning. Her har vi samlet et overblik over Myrthues tegninger af og for Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm
3. december - satiretegning
MyrthueLarsen laver en satiretegning af Kirsten Birgit op til folkeafstemningen om Danmarks retsforbehold. Kirsten Birgit er stor modstander af at afskaffelse retsforbeholdet og har agiteret imod det i sine radioudsendelser.
Radio 24syv og Den Korte Radioavis deler tegningen på Facebook og Instagram, og Kirsten Birgit tweeter den til sine følgere på Twitter.
11. december - bestilling af satiretegning
Kirsten Birgit ringer til Myrthue og bestiller en satiretegning af Bo Lidegaard 3000. Hun ønsker sig, at det skal være en rigtig svirper!
14. december - satiretegning og radiointerview
Myrthue leverer tegningen af Bo Lidegaard 3000 til Kirsten Birgit i radioen og får et noget ugennemsigtigt honorar. Tegningen bliver delt på Twitter sammen med en ekstra svirper til Den Korte Radioavis.
5. februar - satiretegning og radioomtale
Myrthue laver en satiretegning af Kirsten Birgit og Kjeld Koplev. Kirsten Birgit tager den ilde op og lover bål og brand! Heldigvis besinder hun sig og deler tegningen med et opslag, der signalerer selvironisk distance.
10. februar - radiointerview og bestilling
Kirsten Birgit ringer til Myrthue og forlanger en undskyldning. Dernæst bestiller hun en ny satiretegning og præsenterer Myrthue for et nyt satirerelateret samarbejde.
12. februar - radiointerview og tegning af Eva Kjer Hansen
Myrthue afleverer en fødselsdagsgave af Kirsten Birgit i radioen og taler om satiretegningen af Eva Kjer Hansen som malkeko, der er bragt i Information. Radio 24syv og Den Korte Radioavis deler efterfølgende tegningen af Kirsten Birgit, Rasmus og Ulla på deres Facebooksider.